Ved afrejse

Her følger en beskrivelse af husets rum – oppefra og ned – og hvad der skal gøres, inden huset forlades. Slutrengøring er der sørget for, men I skal selv gøre følgende:

Terrasse:

  • Strømmen til køleskabet tages fra (ledningen ud af stikkontakten)
  • Køleskabet tørres af og døren stilles på klem
  • Alt lys slukkes
  • Hynder, småstole og småborde sættes op i depotrummet med køleskabet
  • Der må ikke efterlades nogle stearinlys – de smelter i solen
  • Parasollerne stilles inderst i hjørnet under overdækningen
  • Alle andre møbler klappes sammen og stilles under overdækningen
  • Terrassen fejes
  • Nøglen til det lille pulterrum hænges på krogen indenfor terrassedøren
  • Terrassedøren låses ved at dreje nøglen 2 gange og lade nøglen blive siddende.

Stue:

  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Tjek at radiatorerne står på grønt, så er de nemlig slukket.
  • Alt lys slukkes.

Køkken:

  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Strømmen til køleskabet tages fra (ledningen ud af stikkontakten)
  • Køleskabet tømmes, tørres af og døren stilles på klem
  • Alle fordærvelige madvarer bortskaffes og skraldespanden tømmes
  • Al service skal være vasket af og sat på plads
  • Kaffemaskinen m.v. dækkes med et viskestykke
  • Det hvide bord med opbevaringsglas dækkes med et viskestykke
  • Brugte viskestykker lægges i vaskerum (hænges til tørre hvis de er våde)
  • Alt lys slukkes.

Badeværelse og toilet, 1. sal:

  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Der ryddes op og skraldespandene tømmes
  • Tjek at radiatoren bag døren står på grønt, så er den nemlig slukket
  • Alt lys slukkes.

Soveværelse, 1. sal:

  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Tjek at radiatoren står på grønt, så er den nemlig slukket.
  • Brugt sengetøj lægges til vask i vaskerummet
  • Dyner, puder og tæpper lægges på plads i det bagerste opbevaringsrum
  • Alt lys slukkes.

Soveværelse i stueplan:

  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Radiatoren slukkes og regulatoren drejes over på ”0”
  • Brugt sengetøj lægges til vask i vaskerummet
  • Dyner, puder og tæpper lægges på plads i skabet
  • Alt lys slukkes.

Badeværelse i stueplan:

  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Der ryddes op og skraldespanden tømmes
  • Låget på vaskemaskinen skal stå åbent
  • Alt lys slukkes.

Hall:

  • Sovesofaen slås sammen, hvis den har været i brug
  • Skodderne og vinduerne lukkes
  • Radiatoren skal der ikke gøres noget ved
  • Alt lys slukkes.

TIL ALLERSIDST:

  • Der slukkes for vandet på hovedhanen bag den hvide låge i badeværelset i stueplan, se billede.
  • I ”spejlskabet” i soveværelset i stueplan findes el-tavlen. Her skal alle sikringsgrupper i den nederste række trækkes ud en ad gangen. Derved frakobles radiatorer og vandvarmer. Man kan ikke bare slukke for al strømmen på HFI-relæet, da vi har et ventilationsanlæg kørende hele året rundt.
  • Begge låse i hoveddøren låses ved at dreje nøglen 2 gange rundt i hver lås
  • Inden I går, kig lige op på facaden og se om alle skodder er lukket

God tur hjem!