Vin

I Provence er der meget god vin. Nedenfor er et kort over de forskellige områder:

Udklip - vinkort Provence

Ollioules ligger lige i udkanten af det lille kendte vinområde Bandol, som laver fremragende vine, især deres rødvine og rosé er efter vores mening rigtig gode.

Bandol har mange vinslotte, som man kan besøge, hvor man kan købe den lokale vin. Men det er ikke billige vine man får i Bandol. Rødvinene koster fra omkring 15 Euro og opefter, men så får man også vin af høj kvalitet. Mindre kan nogle gange gøre det, men så skal man ikke køre til vinslottene i Bandol, men i stedet finde andre vingårde, gå på opdagelse i Carrefours vinafdeling eller blot stikke ned til supermarkedet i Ollioules, hvor de har et glimrende udvalg fra mange forskellige vinområder i Frankrig.

Nedenfor er et kort over de mange vinslotte i Bandol:

Udklip - Bandol kort

Vi har nogle gange været oppe på vinslottet Galantin og købe nogle flasker – deres vin kan anbefales – men mange af vinslottene har vi ikke besøgt, så det er bare at gå på opdagelse! Vinslottet Bunan ligger meget flot, og deres vin er også fremragende.

Udklip - Galantin

Åbningstiderne på vinslottene er (så vidt vi er orienteret):

April – September:
Mandag – lørdag 8.00 – 12.00 og 14.00 – 19.00
Søn- og helligdage 10.00 – 12.00 og 14.00 – 18.00

Oktober – Marts:
Mandag – lørdag 8.00 – 12.00 og 14.00 – 18.00
Søn- og helligdage: Lukket.

Udklip - vindruer

Nedenfor er nogle gode links, hvor man kan læse mere om Bandol vin, som skal opfylde en række kriterier for at kunne kalde sig en AOC Bandol.

Her er nogle få facts om en AOC Bandol:

  • I Bandol laves der både rød, hvid og rosé
  • Rødvinene laves på druen Mourvédre, som giver kraftige vine
    med et højt tannin indhold
  • Kvaliteten er generelt meget høj, og de varierer en hel del fra
    vinslot til vinslot
  • Rødvinene kan gemmes i lang tid – i 10 år eller mere.
  • 60% af produktionen i Bandol er rosé, og de kan anbefales

Links:

http://www.maisondesvins-bandol.com/fr/les-domaines.cfm

http://www.vinsdebandol.com/en/home.cfm

http://www.winefolly.com

Udklip - Bandol flasker