Praktiske råd

Sengepladser:
Huset udlejes til maksimalt 7 personer.

I det nederste plan er der et soveværelse med en dobbeltseng. I “hallen” (rummet indenfor hoveddøren) står en sofa, som kan laves om til en sovesofa til 1-2 personer (140 cm bred). Der er også toilet og brusebad på det nederste plan i vaskerummet.

På det næste plan er der et soveværelse med en dobbeltseng og en enkeltseng.  På dette plan i huset er der også toilet og stort badeværelse med bruser.

Sofaen i stuen kan trækkes ud og bruges  som dobbeltseng.

Helt afhængig af gruppens størrelse og sammensætning, er der altså forskellige muligheder, hvad sengepladser angår.

IMG_1098 (1)

Sovesofaen i hall’en

Rygning:
Rygning i huset er ikke tilladt. Det er ok at ryge på tagterrassen.

Husdyr:
Husdyr må ikke medbringes.

Parkering:
Man kan ikke parkere ved huset. Med en lille bil må man godt svinge op forbi hoveddøren og sætte bagage eller varer af, men de smalle gader er ensrettede, så vi gør det sjældent selv.

Den nærmeste store parkeringsplads er 8. Maj pladsen lige nedenfor vores hus (100 m), hvor vi som regel kan finde en plads, men ikke altid.

Er der optaget her, kan vi anbefale at køre lige igennem byen og ud til den store parkeringsplads ved supermarkedet og skolen (på venstre hånd på vej ud af byen). Normalt vil man altid kunne finde plads her – det tager 5-10 min at gå til vores hus derfra.

Huset:
Det er et 200 år gammelt hus, og det har derfor sine små særheder. Af samme grund vil vi bede jer om at passe godt på det.

De fleste vandhaner er gamle bronzevandhaner og kan ”drejes over”, så tag blidt på dem og skru dem fast, hvis de bliver “løse”. Vinduer, skodder og døre kan drille lidt – det løses bedst med lidt nænsom lirken. Stor muskelkraft hjælper kun sjældent.

Begge låse i hoveddøren skal drejes 2 gange for at de er låst.

Stikudtagene i huset lever lidt deres eget liv. Ikke alle virker, og nogle gange styres de af en anden kontakt i rummet, end man lige skulle tro – så prøv jer lidt frem.

El tavler
Strømmen er tilsluttet, når i kommer.

I huset er der to el-tavler:

Tavle 1: Diverse lys, radiatorer, vandvarmer mv.
I ”spejlskabet” i soveværelset i det nederste plan findes hoved el-tavlen. Strøm inklusiv vandvarmer er tilsluttet, når i kommer. Radiatorerne er frakoblet – der er kun brug for dem i ydersæsonerne. Tilkobling af radiatorer: Sikringerne i den nederste række af sikringer på el tavlen skal en ad gangen skubbes ind. Herefter kan radiatorerne tændes og reguleres på hver enkelt radiator.

Der ligger ekstra sikringer ved el-tavlen

Tavle 2: Diverse lys mv.
I rummet med rengøringsmidler, som findes på samme plan som stuen, lige ved siden af indgangsdøren til stuen, er der en lille sikringstavle.

Der ligger ekstra sikringer ved el-tavlen.

Tagterrassen.
I det inderste hjørne under halvtaget er der etableret en vandhane, som sidder på et tyndt rør.  Derfor bedes man ”holde kontra”, hvis man vil åbne for vandet for f.eks. at spule terrassen. Fjern blade og lignende fra afløbene under de små gule “riste”, som kan tages op, hvis der er behov for det.

Nøglen til døren indtil rummet med det ekstra køleskab hænger på en krog til højre for terrassedøren, og den bedes hængt der igen ved afrejse! Alt i dette rum må selvfølgelig flyttes ud og bruges på terrassen, men vær rar at flytte alt tilbage igen ved afrejse. Alle hynder skal sættes tilbage i dette rum ved afrejse plus de lettere stole og borde. Køleskabet er godt at bruge til kølige drikkevarer.

IMG_0176

Her hænger nøglen til det lille rum på terrassen, hvor der er køleskab, hynder m.v.

IMG_0179

Der bor naboer tæt på. Tag derfor lidt hensyn og vær forsigtig med musik og støj på terrassen om aftenen på hverdage. Der sover mennesker, der skal op på arbejde kl. 7 næste morgen. Vi har overhovedet ingen problemer haft med naboerne, og det får vi forhåbentlig heller ikke.

Da det kan blæse op, skal parasollen foldes sammen, når terrassen forlades!

Køkkenet.
Til venstre for komfuret er der to rør med to forskellige haner. Disse må under ingen omstændigheder drejes.

Ovnen virker først, når man har stillet på uret yderst til højre.

Hvis man bruger den grønne indfrysningsknap på køleskabet, som gør, at frostvarer hurtigere fryses ned, så kan man risikere, at selve køleskabet har svært ved at nå ned på en acceptabel køletemperatur, så brug kun denne knap kortvarigt.

Stuen:
Kaminen må ikke benyttes – skorstenen er lukket!

I skufferne under det det smalle anretterbord ligger diverse kort og brochurer. I er meget velkomne til at skrive i gæstebogen om jeres oplevelser samt diverse tips.

Tv´et i stuen kan vise de almindelige franske kanaler – signalet kommer ind via antennen på taget. Der er ikke parabol eller lignende, så det er kun de helt gængse standardkanaler man kan se. I skabet under fjernsynet står en videoafspiller, som er tilsluttet, og i depotet i stuen er der to hylder med alverdens videofilm – værsgo at gå i gang, hvis I har lyst.

På tagterrassen kan i også se fjernsyn. Vi plejer at stille baren ude foran døren til tagterrassens depotrum. Så kan man stille det lille transportable fjernsyn (står i depotet i stuen) på bardisken, og bag det store spejl på terrassen er der ført et ekstra antennekabel ned, som tilsluttes fjernsynet. Fjernsynet har også en integreret videoafspiller – god fornøjelse!

Varmt vand:
Vandvarmeren kører automatisk, når vand og elektricitet er tilsluttet. Den sidder i badeværelset på det nederste plan ved siden af vaskemaskinen.

Toiletter og badeværelser
Afløbene i Frankrig har ikke samme dimensioner som i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der kun kommer toiletpapir i moderate mængder i toilettet og absolut ikke vådservietter, hygiejnebind, tamponer og lignende.

Der ligger en hårtørrer på badeværelset på 1. sal.

OBS! Badekarret i badeværelset på 1. sal er kun til pynt!

Radiatorer:
Der er ikke varme i køkkenet. I stueplanet står en lille olieradiator, som eventuelt kan bruges. I køkkenet må den ikke tændes samtidig med ovn eller elkedel.

Radiatorer: Grøn = Lukket, 1 = Kold, 10 = Varm

Radiatorer skal stå på lukket når huset forlades.

Brug og forny:
Vi forsøger at sørge for, at der er toiletpapir, rengøringsmidler, vand + 1 flaske vin samt diverse forbrugsting i huset. Man er velkommen til at bruge af det, men opfordrer samtidig til, at der bliver sat noget nyt i stedet.

Sengetøj, håndklæder mv:
Der er sengetøj og sengelinned i huset – det ligger på sengene eller i det bagerste depotrum i soveværelset på 1. sal. Der er karklude og viskestykker i køkkenet. Håndklæder bedes i selv medbringe.

I bedes lægge sengelinned mv til vask i baljen ved siden af vaskemaskinen, når I rejser.

Skrald:
Der er et skralderum ca. 100 meter fra huset. Når man går ud ad hoveddøren, drejer man til venstre og derefter straks til højre ned ad Rue Fontaine du Rentier. Lige før man kommer ned til den store tværgående vej, går man til venstre hen forbi den gamle fontæne til det lyserøde hus. Her er skralderummet, hvor alt skrald skal ned.

Vaskemaskine:
Der er vaskemaskine i badeværelset i stueplan. Tøjet hænges til tørre uden på huset (der er også et lille stativ på terrassen) – man kommer til tørresnoren fra køkken- eller stuevindue. Der er klemmer i det lille depot ved trappen op til terrassen.

Hvis der opstår problemer:

Ring til Anders eller Birgitte:

Anders mobil + 45 30 31 29 24

Birgitte mobil + 45 31 95 29 24

Fastnet:           + 45 44 48 29 24

Vores nærmeste naboer (rundt om hjørnet), som er en fastboende fransk familie, er meget hjælpsomme, og de holder øje med huset, når vi ikke er der. Nadia og hendes 4 børn bor der. Kontaktoplysningerne er:

Nadia Benattia

54, Rue Fontaine du Rentier

83190 Ollioules

Nadia : 06 61 06 65 38