Markederne i Provence er en oplevelse.I Ollioules er der marked både torsdag og lørdag hver uge. Prøv at købe en grillkylling eller en portion paella fra den store pande med hjem – det kan anbefales!
I Toulon er der stort marked hver dag undtagen søndag og mandag – her er der et kæmpe udvalg af frugt og grønt fra hele oplandet.
I Sanary sur Mer er der markedsdag om onsdagen.
I Beausset, som man kommer til ved at tage hovedvejen ud igennem “Gorges d’Ollioules”, er der et rigtig godt marked hver fredag.
Der er også markeder i alle de øvrige byer på egnen, spørg på turistkontoret.